Imperator

Et af Hamburg-Amerika Lines konkurrerende rederier; White Star Line, havde siden 1908 været i gang med at bygge verdens største og mest luksuøse linere, Olympic (1910)og Titanic (1911). Snart derefter, planlagde Hamburg-Amerika Line ligeledes at bygge 3 kæmpelinere større end de før nævnte. Den første skulle hedde Imperator.

Hun fik kølen lagt den 10. juni 1910 og kun få uger efter Titanic katastrofen blev hun søsat. Hun flød i vandet den 23. maj 1912 og var med galionsfiguren lige præcis verdens længste, hvilket hun blev ved med at være indtil 1914. Hun målte 277,1 x 29,9 meter og var den første liner der nogensinde kom over 50.000 tons. Faktisk var hun på 52.117 bruttoton. Imperator blev drevet af firebladede skruer, der blev kørt af dampturbiner. Turbinerne kunne frembringe 74.000 hestekræfter, hvilket fik skibet op på en max fart af 24 knob. Det, som ud over størrelsen, gjorde Imperator imponerende var det antal af 3. klasses og dæks passagerer hun kunne have ombord. 942 tredje plus 1.772 dækspassager, der var placeret i meget forbedrede åbne køjer, i forhold til mange andre skibe i sin tid.

Den 22. april 1913 stod Imperator færdig og efter prøvesejladserne, blev hun leveret til Hamburg-Amerika Line den 23. maj og den 10. juni stod hun ud på sin jomfrurejse fra Cuxhaven til New York. Det mest bemærkelsesværdige ved Imperator, hendes enormt høje skorstene, blev reduceret med omkring 2,7 meter i november måned samme år. Derudover blev hendes stabilitet også forbedret. Indtil krigen var ovre, blev Imperator lagt op i Hamburg i august 1914.

Som alle andre linere, der tilhørte tyske rederier, blev Imperator i 1919 overdraget til de allierede og den 27. april, havde hun sin sidste rejse fra Hamburg, hvorefter hun blev udleveret til USA. Den 5. maj blev hun brugt som amerikansk transportskib, hvorefter hun blev lagt op i New York. I februar 1920 skiftede Imperator endnu engang hænder til Storbritannien, og kom under kontrakt hos Cunard Line. Den 21. februar havde hun sin første rejse fra Liverpool til New York og fra den 6. juni blev hun sat på Southampton-New York tjenesten. Et år efter Cunard for første gang havde fat i Imperator, købte de lineren af regeringen og omdøbte hende til Berengaria. Nu skulle skibet igennem en gennemgående eftersyn og udrustning hos Armstrong, Whitworth & Co. i Newcastle. Det varede fra september 1921 til maj 1922. I denne periode fik hun udover ny maling også en større passagerkapacitet, hvilket gjorde hende lidt tungere - 52.226 bruttoton. I februar 1934 blev Berengaria en del af det nye Cunard White Star. Efter en brand opstået i New York, måtte Berengaria returnere til Southampton uden passagerer og da hun ankom blev hun lagt op. Den 7. november blev hun solgt til ophugning og i 1939 blev hun hugget op ned til dobbeltbunden. Resten blev i 1946 slæbt til Rosyth og destrueret.

Menu

© 2021 Henrik Friis Thuesen