Queen Elizabeth

Queen Mary og Queen Elizabeth må siges at være topmålet for britisk skibsfart og for Cunard, der nægtede at give op overfor depressionen og det faldende passagertal i 20'erne og 30'erne. Queen Elizabeth er det andet af de to superlinere, der blev bestilt af Cunard Line (Cunard White Star) hos skibsbyggeren John Brown & Co. i Glasgow ved the Clyde.

Queen Mary og Queen Elizabeth blev bygget til en "Two ships service" på ruten Southampton-New York. Queen Mary var blevet leveret i foråret 1936 og den 6. oktober blev kontrakten for Queen Elizabeth så underskrevet og finansministeriet gik med til at give yderlige 5 mill. pund til Cunard. Queen Elizabeth var det største af de to søstre og selvom de var søstre, havde Queen Elizabeth kun to skorstene mod Queen Marys tre. Hun var 313,5 meter lang, 36,14 meter bred. Derudover var hun på 83.673 bruttoton. Oprindeligt blev søsætningen sat til september 1938, men den politiske situation i Europa blev stadig værre. Søsætningen løb dog af stablen den 27. september. Efter dette blev skibet sat i tørdok for at blive udrustet og datoen for færdiggørelsen var sat til foråret 1940, men udbruddet af 2. Verdenskrig, den 3. september betød, at skibet skulle følge en anden plan. Queen Elizabeths skrog blev hurtigt malet gråt og hendes jomfrurejse blev aflyst. Over de næste måneder erkendte man at Queen Elizabeth var både i svær risiko og en stor ulempe mens hun lå på bedding på the Clyde. Hun var ikke kun en risiko for tyske bombere, men hun tog også plads for andre nye skibe, der skulle bygges til krigsanvendelse. Derfor blev det så besluttet at hun skulle væk, og hendes flugt blev et af de mest dramatiske i historien. Den 3 marts 1940 blev et rygte givet, at hun skulle til Southampton i tørdok, men hendes virkelige destination vidste ingen. Heller ikke besætningen ombord, inklusiv kaptajnen. Først på åbent hav fik kaptajnen en forsejlet ordre, hvor de skulle hen - New York. På samme tidspunkt blev tyske bombefly set præcist det sted, hvor Queen Elizabeth skulle have været, hvis hun skulle have været mod Southampton. Queen Elizabeth ankom til New York den 7. marts efter en jomfrurejse, der af dramatik kun var overgået af Titanic.

Gennem 1940 blev 4 af de største linere Mauretania (1907), Normandie (1932), Queen Elizabeth og Queen Mary (1936)lagt op ved siden af hinanden. Queen Elizabeth forblev i New York indtil den 13. november og sejlede derefter til Singapore via Cape town. Konversionen til troppeskip blev gjort i Singapore. Den 11. februar sejlede hun til Sydney, hvor hun ankom den 21. februar. Efter en udrustning her, blev hun sendt til Mellemøsten og brugte de næste fem måneder på, at fragte tropper mellem Sydney og Suez. Efter at Amerika kom ind i krigen sejlede Queen Elizabeth til Esquimalt i Canada og transporterede tropper til Sydney. I 1942 havde Admiralitetet planer om at konverterer både Queen Mary og Queen Elizabeth om til hangarskibe, men de blev senere droppet, da man vurderede at deres rolle som troppe transport var for vigtig. Fra april 1942 blev Queen Elizabeths base flyttet fra Sydney til New York, hvor hun blev udstyret til at kunne have 10.000 soldater med ad gangen. I juni begyndte hun sin rejse fra New York til Gourock og så til Suez via Cape Town. I august begyndte hun transport frem og tilbage mellem New York og Gourock. Til trods af den stadige U-båds trussel, fortsatte Queen Elizabeth sin service uden skrammer, selvom den tyske presse sagde at en U-båd havde ramt hende den 11. november.

Efter krigen havde endt i Europa i maj 1945, havde dronningerne bragt over 1 million tropper til krigs zonen. Queen Elizabeths næste opgave var, at flytte disse tropper til Stillehavet, hvor krigen mod Japan stadig raste. Dette fortsatte indtil oktober 1945, hvor hun blev forflyttet fra US tjeneste til hjemsende canadiske tropper. I marts 1946 blev hun sat fri fra regerings tjeneste, da behovet for flytning af tropper var dalet. Gennem krigen, havde hun fragtet over 750.000 mennesker og rejst over 800.000 kilometer.

Den efterfølgende konvertering af skibet til passager liner blev udført både på the Clyde og i Southampton. Den 9. marts 1946 blev der opdaget en brand på promenadedækket, der heldigvis blev opdaget så tidligt, at brandvæsnet hurtigt fik den under kontrol. Det blev aldrig bevist, men en ildspåsættelse var stærkt under mistanke. I slutningen af marts forlod hun Southampton mod the Clyde, hvor hun blev malet i Cunards farver og maskinerne fik en overhaling. Da man nåede den 17. juni var hun tilbage i Southampton, hvor hun fik interiøret ændret. Det blev nu annonceret at hendes første rejse som kommerciel liner skulle foregå den 16. oktober 1946 - 7 år efter hun var blevet bygget. Efter fart prøverne rejste hun til Southampton for at komme ud på sin jomfru-passager-rejse og over de næste måneder var hun fyldt helt op og havde mange prominente passagerer ombord. Den 17. april 1947 løb hun på grund og selvom der ikke skete nogen skade, måtte passagererne forlade skibet og skibet måtte have tømt alt brændstoffet inden hun kunne blive sat fri. I september 1951, havde hun haft sin 100. overfart, men på trods af sin store succes, havde hun dog aldrig slået rekorden. Det blev gjort af Queen Mary og senere af United States (1951).

Gennem et eftersyn i januar 1952, blev brændstof kapaciteten forøget og der blev ligeledes installeret air conditioning på hele skibet. Endnu engang brød der på mystisk vis brand i nogle af kahytterne, men de blev hurtigt slukket. I januar 1955 blev der monteret stabilisatorer, der gjorde skibet mere roligt. Dette kunne dog ikke gøre noget ved den stadig forøgede lufttrafik, der fik passagerer til at flytte fra skibene til fly og ved indgangen af 1962 havde nedgangen af passagerer gjort, at Queen Elizabeth måtte blive sat ind på cruises. Den samme skæbne som søsterskibet Queen Mary havde fået. Cruises fra New York til Nassau begyndte i februar 1963. I marts 1965 blev det annonceret, at hun skulle undergå en omfattende overhaling, der bl.a. omfattede ny dekoration og åben swimming pool. I maj 1967 blev der meddelt at Queen Mary skulle trækkes tilbage og at Queen Elizabeth ligeledes skulle trækkes tilbage i efteråret 1968, da Cunard havde tabt enorme summer pga. det stadig faldende passagertal. Queen Elizabeth havde sin sidste transatlantiske overfart den 5. november 1968 og var allerede solgt til en gruppe philadelphiske forretningsmænd for den nette sum af 3,25 millioner pund. Hun blev nu sejlet til Port Evergaldes og åbnede for offentligheden i februar 1969. Hun blev dog lukket pga. brandfarer og solgt på auktion til C.Y. Tung shipping group i Hong Kong og blev snart omdøbt til "Seawise University". Arbejdet på at konverterer lineren til et flydende universitet, var næsten færdigt i januar 1972, men den 9. januar brød endnu en brand ud ombord. Branden spredte sig og skibet brændte gennem hele natten. Hun rullede snart om på siden og det var først den 13 januar at ilden døde ud. I 1974 begyndte arbejdet på at fjerne vraget.

Menu

© 2021 Henrik Friis Thuesen