Normandie

Frankrigs kapløb med England om det Blå Bånd af Atlanten, stod til den største duel, da CGT først i 1930'erne annoncerede at de ville bygge en gigant ved navn Normandie. Normandie ville blive den største og i de flestes mening også den smukkeste liner i verden og være hurtig nok til at slå rekorden over Atlanten. Normandies konkurrent i England var Cunards Queen Mary (1936), der dog i første omgang måtte gå ud af kapløbet, da Cunard løb ind i finansielle problemer. Nu var Frankrig og Normandie alene i spidsen og til at slå rekorden og erobre det Blå Bånd til Frankrig. Normandie blev søsat den 29. oktober 1932 og var oprindeligt planlagt til at hedde Président Paul Doumer.

Normandie blev bygget på Penhoët værftet i St. Nazaire et var en superliner på 79.280 bruttotons, den største i verden indtil 1940, hvor Cunards Queen Elizabeth (1939)overgik hende. Hun målte 313.8 x 35,9 meter og havde monteret en turboelektrisk maskineri, der kunne leverer 165.000 hestekræfter. Dette betød at de firbladene skruer kunne give hende en max fart på 32,2 knob. Giganten kunne ligeledes have en kapacitet på 848 1., 670 turist og 454 3. klasses passagerer.

Den 5. maj 1935 blev hun færdiggjort og den 29. maj tog hun ud på sin jomfrurejse fra Le Havre til New York. På dette tidspunkt havde Italia lineren Rex (1931)rekorden på den vestgående krydsning til New York og alle var spændte på, om Normandie kunne overtage det. Der blev sagt at man ikke gik efter rekorden i første forsøg, man turde simpelthen ikke sige det højt i frygt for at det slog fejl. Men franskmændene håbede at hun ville blive det første franske skib, som ville erobre det Blå Bånd og det bar frugt. Hun slog rekorden med en gennemsnitshastighed på 29,98 knob, hvilket betød, at hun tog turen på 4 dage 3 timer og 14 minutter. På hjemvejen slog hun også den østgående rekord med en gennemsnitshastighed på 30,31 knob. Da konkurrenten Queen Mary kom til, stod den virkelige duel mellem de to. I august 1936, erobrede Queen Mary det Blå Bånd fra Normandie, men hun slog igen året efter i august, hvor hun tog rekorden tilbage med en gennemsnitsfart på 30,58 knob og igen på den østgående tur med en gennemsnitsfart på 31,2 knob. Normandie skulle have æren af at være verdens hurtigste transatlantiske liner for et år, hvorefter hun tabte slaget definitivt igen til Queen Mary, der slog rekorden i begge retninger i august 1938 med en gennemsnitshastighed på 31,6 knob.

Den 28 august 1939 blev hun lagt op i New York pga. truslen om krig og den 12 december 1941 blev hun så beslaglagt af den Amerikanske Maritime Kommission, ledet af den amerikanske præsident Franklin D. Roosewelt. På juleaftensdag 1941 blev Normandie overtaget af US Navy og omdøbt til Lafayette og tre dage senere blev konversionen til transporskib påbegyndt. Den 9. februar 1942 brød skibet pludselig ud i brand. Først blev det troet at det var en sabotørs arbejde, men det blev senere påvist at det var rent og skær skødesløshed. Under et svejsearbejde på promenadedækket udbrød der brand, der hurtigt spredte sig mellem de øverste dæk af en kraftig vind. For at slukke ilden, pumpede man tonsvis af liter vand på skibet, men da hun imidlertid havde lukket alle vandtætte skotter og døre, kunne vandet ikke komme ud igen. Det forårsagede en kraftig slagside og den 10. februar fik hun overvægt og kæntrede om på sin bagbordsside. Skaderne af branden var alt for omfattende til at man kunne gøre noget og selvom der senere blev planlagt en ombygning til hangarskib, blev disse planer i sidste ende droppet. En af verdens smukkeste linere nogensinde havde nået enden af sit alt for korte liv.

Den 7. august 1943 begyndte man på den svære bjergning af vraget og efter alt skibets superstruktur ned til promenadedækket var fjernet, blev skroget rejst til ret køl. Som nævn tidligere blev planerne om ombygning til hangarskib nu droppet og den 11. oktober 1945 blev Lafayette slettet fra listen af US Navy skibe.

Den 3. oktober 1946 blev Lafayette solgt af den Amerikanske Maritime Kommission til ophugning og den tidligere Normandie blev nu slæbt til Port Newark og hugget op af Lipsett Inc.

Menu

© 2021 Henrik Friis Thuesen