Titanic

Titanic

Konstruktionen · Maskinerne

White Star Line logo

Galleri

Titanic
Titanic
Titanic
Titanic

Titanics maskiner bestod af en kombination af to, fire cylindrede stempelmotorer af tregangs ekspansions typen og en lavtryksturbine. Ekspansions maskinerne drev de to side skruer og lavtryks-turbinen drev centerskruen. Se Fakta om maskinerne Systemet var grundigt afprøvet og var bevist at være den mest økonomiske og gunstige kombination af maskineri. Kombinationen var blevet testet på en anden White Star liner, nemlig Laurentic i 1909, hvor hun havde blevet sammenlignet med søsterskibet Megantic, der havde haft et par firegangs ekspansionsmaskiner. Laurentic viste de bedste resultater, hvilket senere skulle gavne for valget af maskiner til Olympic-klassen.

Stempelmotorerne
De to maskiner vejede 991 tons stykket og var ca. 12 meter høje, hvilket betød at de strakte sig op til E-dæk. Maskinerne bestod af 4 cylindre, 1 høj- og 2 store lavtrykscylindre, der målte henholdsvis 1,3 meter og 2,4 meter i diameter. Derudover var der også en mellemtrykscylinder, som havde en diameter på 2,1 meter. I tilfælde af at damprørene skulle bryde sammen, var maskinerne forsynet med en højtrykspumpe, der kørte separat og var i stand til at køre én af maskinerne eller begge samtidig. Maskinrummet var placeret på agtersiden af midterspanten nærmere betegnet mellem den 30. og 53. agterspant på tanktoppen og var indkapslet i et vandtæt rum mellem to af de vandtætte skotter. Dobbeltbunden under maskinrummet var forøget fra den resterende del af skibet, fra 1,6 meter til 1,98 meter, hvilket selvsagt forstærkede dobbeltbundens styrke under den koncentrerede vægt. De to stempelmotorer leverede primært damp til de to yderskruer, med 77 omdr./min., men den overskydne damp blev ledt videre til lavtryksturbinen. De to ekspansions maskiner kunne tilsammen levere 30.000 hestekræfter og sammen med turbinen kunne der udvindes op til 50.000 HK. Faktisk var det muligt at presse dem til 55.000 heste.
Oversigt
(Fig. 1 og 2) På tegningerne ovenfor kan sammenhængen mellem maskinrummet, der huser stempelmotorerne, og det andet tilstødende rum, som indeholder lavtryksturbinen. Yderst til venstre på tegningen kommer dampen ind fra kedlerne. Yderst til højre ses de tre trækaksler der går ud til side- og centerskruerne. (se også et BluePrint af maskinrummet under kedler / downloads)

Beskrivelse af ovenstående
Diagram af cirkulations systemet

Lavtryksturbinen
Lavtryksturbinen var placeret i et separat vandtæt rum agter for maskinrummet (mellem 53. og 71. agterspant) og leverede kraft til centerskruen, der blev skubbet frem med 127 omdr./min. Lavtryksmaskinen var af typen Parson, og var udelukkende beregnet til fremdrift, via en direkte sammenkobling med centerakslen. Sammen med turbinen var kondensatorer placeret. Der var to kondensatorer, der hver var forsynet med cirkulerende pumper og luftpumper. Der var sat en på hver side af turbinen.

Kondensatorer og pumper
Kondensatorerne var både sat sammen med turbinen og tregangs ekspanpansions maskinerne og var yderligere udstyret med ventiler, der kunne lukke af for modtagen damp til turbinen og samtidig føre den over til kondesatorerne. Dette kunne betyde, at man kunne undgå at turbinen eksploderede i tilfælde af nedbrud af akslen. Titanic var også forsynet med kiming- og ballast pumper. Der var fem af sådanne pumper, der hver var i stand til at frigøre 250 tons vand i timen. Derudover var der yderligere 3 kimmingspumper, der havde en klare 150 tons vand i timen.