Bremen

Bremen (IV)

1929-1940

Norddeutscher Lloyd logo

Galleri

Bremen
Bremen
Bremen
Bremen
Bremen

Siden det "tyske årti", hvor Norddeutscher Lloyd damperen Kaiser Wilhelm der Grosse (1897)og derefter Hamburg Amerika lineren Deutschland (1900)tog det Blå Bånd, havde Cunard Lines Mauretania (1907)haft rekorden over Atlanten i de sidste 20 år, men det skulle ændre sig med den nye Bremen. Bremen var det første af to nye ocean linere, der blev bygget for Norddeutscher Lloyd. Det andet var Europa (1930), som blev færdiggjort året efter.

Bremen blev søsat den 16. august 1928 og blev bygget hos Deschimag, AG 'Weser' i Bremen. Hun var på 51.656 bruttoton, målte 286 meter i længden og 31,1 meter i bredden. Hendes gearede turbinemotorer på 135.000 hestekræfter kunne få hende op på en max fart på 28,5 knob. Hendes kapacitet lød på 800 1., 500 2., 300 turist og 600 3. klasses passagerer. Bremen blev færdiggjort den 24. juni 1929 og hun tog ud på sin jomfrurejse den 16. juli fra Bremerhaven til New York. Og Bremen gav det man forventede af hende. Med en gennemsnitsfart på 27,83 knob tog hun det Blå Bånd fra Mauretania på turen mellem Cherbourg og Ambrose. På returen mellem Ambrose og Eddystone slog hun også den østgående rekord med en gennemsnitshastighed på 27,92 knob.

I 1930 slog Bremens søsterskib, Europa, rekorden og tjente dermed det Blå Bånd, men i juni 1933 slog Bremen til igen. Hun havde kort forinden fået justeret sine maskiner så den forstyrrende vibration i skibets agtersektioner, hvilket gav hende fornyede kræfter. Så med en gennemsnitsfart på 28,51 knob slog hun rekorden på den vestgående krydsning. Rekorden stod dog ikke særligt længe, da Italia lineren Rex (1931)tog Båndet i august 1933. Den 28. august 1939 kom Bremen til New York for sidste gang. Pga. den politiske situation returnerede hun tilbage til Tyskland uden passagerer så hurtigt som muligt efter hun havde fået forsyninger ombord. Intentionen blev hindret af de amerikanske myndigheder, der holdte lineren tilbage i to dage. Herefter forlod hun forlod hun New York. Efter udbruddet af krigen ændrede hun kurs mod Murmansk, hvortil hun ankom den 6. september. Her blev hun indtil den 10. december, hvor hun tog afsted mod Bremerhaven. Her ankom hun den 13. december.

I 1940 blev Bremen ligesom sin søster et akkommodations fartøj for flåden og ligesom for Europa, blev planerne om at udruste hende til invasionen af England droppet. Det gav plads til, at hun kunne blive sendt tilbage til Bremehaven som akkommodations fartøj. I 1942 blev en hævn for et par på hovedet, også Bremens undergang. En kahytsdreng blev så gal over episoden at han i en hævnakt satte ild i et af skibets forråds kamre og skibet udbrændte fuldstændigt. Vraget blev hugget op i Bremerhaven.